Debat på Folkemødet: Kokken eller ægget?

NCLF’s seniorrådgiver og faglige leder Jesper Zeihlund deltager i HORESTA’s debat på Folkemødet på Bornholm:
Er det kokken eller ægget, der skaber potentialet for Danmark som Gastro-land?

Debatten tager udgangspunkt i dette oplæg: Spisesteder med egnsspecifikke fødevarer skal være lokale styrkepositioner i hele landet. Fødevarer af høj kulinarisk kvalitet er en afgørende del af det danske gastro-eventyr, men fortællingen om lokale fødevarer er så meget mere end Michelin-stjerner og gårdbutikker. Potentialet for at styrke den danske gastro-fortælling gennem egnsspecifikke fødevarer er enormt. Men hvem har ansvaret for udviklingen af Danmark som internationalt madland og sikre at egnsspecifikke fødevarer bliver vigtige styrkepositioner i hele landet? Vær med om kaffebordet, når HORESTA dækker op til en stærk debat!

Deltagere:
Jesper Zeihlund, faglig leder, NCLF
Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer
Trine Hahnemann, kok og ejer, Hahnemanns Køkken
John Brædder, borgmester, Guldborgsund Kommune

Arrangør: HORESTA 

Date

jun 15 2019

Time

15:30 - 16:00

Lokation

Folkemødet på Bornholm
Allinge

Lokation 2

E10 - Turismeministeriet

Arrangør

HORESTA