For enden af markvejen

“I dag skal vi lave en ret, hvor fødevaresikkerheden er fuldstændig fantastisk. Der er så meget fødevaresikkerhed i det her, at man bliver helt rørt! De ældre får det i øvrigt hver dag!” lyder det fra manden i den hvide kokkejakke, mens han pakker ud: Rødkål og kartofler på glas, en billig medister og brun sovs på tube.
Vi befinder os i det store, lyse køkken på Dalum Landbrugsskole i Odense sammen med 22 af skolens elever. Lokalet er indrettet som et hjemligt, moderne køkken-alrum med parketgulve, Elipsebord, Nanna Ditzels vifteformede Trinidad-stole og store, åbne terrassedøre mod den grønne have, der omkranser den gamle røde bygning.

Masseproduceret eller hjemmelavet?

Manden i den hvide kokkejakke er Jesper Zeihlund fra Nordisk Center for Lokale Fødevarer (NCLF), der sammen med sin kollega Linda Hinze er gået i køkkenet med de unge, kommende Agrarøkonomer. Med sig har de også brune papirsposer med nyopgravede Exquisa-kartofler fra Lammefjorden, kød fra den lokale slagter, pølsetarme, en kødmaskine med håndsving, hele rødkål, fond, balsamico-eddike og fløde. Eleverne skal nu gå i grupper og tilberede det samme, klassiske medistermåltid fra bunden. Til sidst skal de smage forskellen på dét, der er masseproduceret og dét, de selv har lavet.

Jesper Zeihlund i fuld gang med de hjemmelavede medisterpølser.

Hellere i marken end i køkkenet

“Jeg plejer ikke at være så meget i køkkenet. Jeg synes, det er sjovere at være udenfor og passe køer!” lyder det fra en af de unge knægte, der sammen med sin gruppe har fået kartoffeltjansen, og som nu står og skrubber på livet løs. Hans familie har en lille gård med 55 køer, som han håber at overtage, og gerne sammen med sin kæreste, der også går i klassen. Hun kommer fra Sønderjylland og drømte allerede som 6-årig om at blive dyrlæge, men har med tiden fundet ud af, at det egentlig er sjovere at følge livet i stalden hver dag, fremfor kun at komme ud til dyrene, når de er syge.

De stolte landbrugstraditioner bliver i familien

Efter et par runder med håndsvinget kommer kødet ud som lange medisterpølser i de gennemsigtige tarme. “Vi er vant til, at vores forældre laver det meste fra bunden. Min mor laver selv rullepølse. Der er ikke noget bedre end kød fra sådan et par landgrise, der har levet godt…!” lyder det fra det unge par.
”Vores forældre er stolte af, at vi bliver i landbruget,” tilføjer de så, lidt generte.

Det bliver noget med landbrug!

I dag er første dag for eleverne på overbygningen som Agrarøkonom. De har alle gennemført den grundlæggende landmandsuddannelse og er enige om, at deres fremtid ”bliver noget med landbrug”. Men de har forskellige drømme: En glæder sig til at starte som medhjælper, en anden gerne vil være produktionsleder. Nogle skal overtage forældrenes kvægejendom, mens andre interesserer sig for planteavl eller ser traditionel svineproduktion som deres fremtid.

Passion for kvæg og avlsdyr

Rasmus på 22 år har ambitioner om at blive Danmarks bedste kvægbonde. Han er en robust fyr med den slags muskler, som man kun får, hvis man er vant til at tage ordentligt fat. “Jeg stræber efter at blive den bedste. Ikke den rigeste eller største, men dén, der har den højeste mælkeydelse i Danmark pr. ko.
Jeg går også meget op i avlsdyr og vil gerne mønstre dyr på dyrskuer, det er min passion,” fortæller han og tilføjer: “Dyrevelfærd betyder noget for mig, fordi jeg arbejder med køer. Byboer forstår ikke, at hvis køer ikke har det godt, så præsterer de ikke godt!”

Man skal lige smage på det! Rasmus brænder for kvægavl, men er også glad for svinekød, ligesom sine kammerater.

Fremtiden ligger i de nye producenter

Birthe Erhardt Egdal, der underviser på Dalum Landbrugsskole, vil gerne have eleverne til at tænke i nye baner. Derfor har hun inviteret Jesper Zeihlund og Linda Hinze fra Nordisk Center for Lokale Fødevarer (NCLF) med i køkkenet. Jesper er oprindelig uddannet kok, men har mange års erfaring som brobygger og rådgiver i fødevarebranchen. Han har for nylig skrevet bogen ”Det kulinariske spor for bønder, kokke og købmænd”, som eleverne har fået udleveret, hvori han opfordrer branchen til at samarbejde på kryds og tværs, med udgangspunkt i deres forskellige fagligheder. En af NCLF’s kæpheste er, at hvis man vil have bredt en kulinarisk forståelse ud i fødevareerhvervet, skal man starte med at fokusere på dem, der i fremtiden kommer til at producere størstedelen af råvarerne. Derfor giver det også god mening for NCLF at fortsætte og videreudvikle det gode samarbejde med Dalum Landbrugsskole, som har stået på i flere år.

Kok og kulinarisk udvikler i NCLF, Linda Hinze, får en hyggelig  fødevaresnak med 22-årige Thomas over gryderne.

Husk at fange dine kunders opmærksomhed

Jesper Zeihlund kommer med en opfordring til de kommende producenter: “I skal huske, at historien ikke er den, I selv vil høre. Den skal være relevant for den, I fortæller den til. Hvem sælger du til? Hvem er din kunde? Hvem står og kigger på dit produkt? Den 41-årige mor med tre børn på Østerbro er en nichekunde, der kun går efter økologi, men der er altså et hul i markedet med en kæmpestor, forvirret forbrugergruppe, der går mere efter den kulinariske kvalitet end det røde Ø-mærke. De danske landmænd skal begynde at fortælle, hvad de gør. Gør det gennemskueligt og vær ærlige, for hvis du ikke fanger kunderne, betaler de heller ikke merprisen!”

De unge er vant til gammeldags mad

Jesper kollega Linda, som er kok og kulinarisk udvikler, har stået og stegt de to slags medister mens Jesper har talt sig varm, og nu er eleverne klar til at teste resultatet. “Rødkålen er sat’me da go’!” lyder det på klingende fynsk rundt om bordet, hvor Danmarks næste generation af landmænd nu har bænket sig for at smage forskellen på det færdige måltid på glas og så dét, som de selv har skabt fra bunden. Måltidet skylles ned med Odense Pilsner direkte fra flasken, det er kun få, der har valgt den spanske rødvin til maden. De er enige om, at den vakuumpakkede medister var for salt, mens den hjemmelavede var lidt for tør. ”Min mor laver meget gammeldags mad, så jeg spiser tit medister. Men jeg ville nok købe den hos slagteren, ligesom min mor gør. Hun koger den faktisk først, for at være sikker på, at der ikke er jordbakterier på”, lyder det fra en af drengene.

Eleverne smager gerne på maden – her er det den hjemmelavede version af det klassiske medistermåltid, som de selv har været med til at tilberede.

Fødevarekvalitet er et godt sted at starte

”Eleverne kommer med forskellige indgangsvinkler. Fødevarekvalitet er et godt sted at starte,” siger Birthe Erhardt Egdal, der underviser i innovation og forretningsudvikling. Hun har selv en landbrugsbaggrund og har i mange år bl.a. haft sit eget landbrug, været rådgiver, underviser i svineproduktion og har selv været svineproducent, inden hun videreuddannede sig indenfor ledelse, strategi og innovation. “Jeg ved fra mine egne erfaringer, hvor hårdt det er rent økonomisk at være landmand, og hvor svært det er at opnå samfundets accept af dét, man laver. Målet er, at de unge skal se på fremtiden som landmand fra flere perspektiver,” fortæller hun.

De unge har stolthed og ære

Birthe Erhardt Egdal uddyber: “Jeg ser gerne, at eleverne på Dalum Landbrugsskole bliver fremtidens fødevareproducenter. Dem, man ser op til. Dem, som de andre vil være. De unge har det i sig! De er meget ærlige og tror på, at de gør det bedste. De har en meget stor følelse af selvstændighed. De sætter en stor ære i deres erhverv. De skal bare sætte det i spil på nye måder og opfatte samfundet som medspillere i stedet for modspillere. Men i starten føler de jo nærmest, at jeg kommer fra Jehovas Vidner og prøver at omvende dem!” smiler hun.


“Jeg ser gerne, at eleverne på Dalum Landbrugsskole bliver fremtidens fødevareproducenter. Dem, man ser op til”, siger underiser Birthe Erhardt Egdal.

Fremtiden ligger for enden af markvejen

Underviseren har oplevet fra tidligere forløb, at eleverne gennemgår en stor udvikling i løbet af de næste ti måneder på Agrarøkonom-overbygningen. “Lige nu har de meget fokus på vækst, tonnage og ydelse. Men de unge bliver med tiden mere åbne overfor, hvad fremtiden ellers kan bringe, og hvordan de selv kan påvirke den. Måske behøver de ikke gå direkte i deres fars spor. Det kan jo være, de skal begynde at producere insekter? Andre kornsorter? Eller en ny type gris? Vi regner på det og gennemgår økonomien. Det skal hænge sammen med deres menneskelige værdier og det, de synes er vigtigt i deres liv. Vi giver dem input. Og så skal de simpelthen ud for enden af markvejen og kigge på det hele med andre øjne,” lyder det fra Birthe Erhardt Egdal.

Agrarøkonomeleverne Simon og Thomas med deres undervisere Lene Brandenborg og Birthe Erhardt Egdal til bords.

 

 

Fotos: Søren Schovsbo, Dalum Landbrugsskole

By |2018-09-05T14:23:34+00:00september 5th, 2018|