Lokale fødevareproducenter må gå sammen, hvis det skal lykkes at skabe en mere bæredygtig og klimarigtig fødevareproduktion.

Vejen fra jord til bord behøver ikke at være lang og snørklet. Den kan være endog meget direkte – og det bidrager på flere plan positivt til både bæredygtighed, klima og forsyningssikkerhed, siger Jesper Zeihlund, der står i spidsen for Nationalt Center for Lokale Fødevarer, NCLF.

”Bulk-produktionen af fødevarer er en stor klimasynder og den udfordrer ofte også dyrevelfærden. Så hvis vi virkelig mener noget med vores ambitioner om bæredygtighed og et bedre klima, så skal vi genopfinde alternativerne og sikre en mere direkte vej fra jord til bord,” siger Jesper Zeihlund.

Han peger på, at danskerne i dag, mest af alt, kun har supermarkederne at handle i og at det er en stor udfordring for mange små lokale fødevareproducenter.

”Det har ikke altid være sådan, at vi indkøbte vores fødevarer i et supermarked. Før i tiden gik vi – ligesom man stadig gør i andre lande – på lokale markeder, eller handlede i små butikker, der fik deres varer hos de lokale leverandører. Men både markederne og de små butikker i Danmark er mere eller mindre væk – og det er mange af de lokale fødevareproducenter så også. Det er jo på mange måder en skam,” konstaterer han.

Nye virksomheder spirer frem – og skal sikres afsætning

”Heldigvis spirer der i disse år en række nye lokale fødevareproducenter frem, der med fokus på klima og dyrevelfærd ønsker at skabe mere bæredygtige kvalitetsfødevareprodukter. Det er blandt andet dem, vi skal skabe bedre vilkår for. Der er det helt afgørende, at vi får nogle afsætningskanaler, der netop tager udgangspunkt i at afstanden fra jord til bord ikke er lang og snørklet,” siger Jesper Zeihlund.

Og det er, hvad han og NCLF sammen med Food & Bio Cluster, Erhvervshus Sjælland, Bio Change Zealand, Professionshøjskolen Absalon og en række sjællandske lokale fødevarevirksomheder arbejder på i Kulinarisk Erhvervsnetværk.

”Vi klarer den kun, hvis vi finder sammen i nogle konstellationer, hvor man kan supplere og understøtte hinanden. Samarbejde er grundlaget for at kunne skabe det parallelle fødevaresystem, hvor vi kan købe lokale fødevarer af både den ene og anden slags. Vi skal ikke udfordre supermarkederne, men skabe et parallelt system, der servicerer dem, der ønsker det.   Som det er nu, er systemet ikke gearet til at arbejde for de små fødevarevirksomheder, tværtimod, hvilket kan gøre det svært for dem at overleve,” siger han.

Nye kommercielle teknologier må til

Jesper Zeihlund peger på, at der i dag findes sporadiske succesfulde lokale markeder; virksomheder, der samarbejder med restauranter om ”fra jord til bord”-leverancer; og at lokale fødevareproducenter fra tid til anden for en kortere eller længere periode får købt sig vej til supermarkedernes hylder; Men det er slet ikke nok.

”Det duer ikke, at det kun er torvemarkeder med hyggelige æblekasser og højtråbende sælgere, eller de få eksklusive restauranter i storbyerne, der aftager fra oplandets producenter. Vi er nødt til at få de nye teknologier i spil og få et kommercielt fokus, hvis vi skal få succes med et parallelt system for lokale fødevarer,” siger han og fortsætter:

”Vi har set flere ”madkasser” og apps, der er slået igennem og har skabt gode distributionskanaler. Fx kan man jo ikke undgå at bemærke Too Good to Go’s succes med deres klimadagsorden om at modvirke madspild. Deres app er en af de mest populære overhovedet. Der ligger helt klart løsninger og venter, som bare skal samles op.”

Samarbejde på dagsordenen

Inde bag Jesper Zeihlunds briller, er der mange tanker om, hvordan den danske fødevareproduktion kan og bør arrangeres, men han er meget bevidst om, at skridtene må tages et ad gangen. Og ar det  stadig er  ’baby steps’.

”Ideen med Kulinarisk Erhvervsnetværk er at understøtte udviklingen, så vi kan skabe grundlaget for mere lokal produktion. Vi er gået fra at have ambitioner om at gøre det i Odsherred,  til at ville det i hele regionen og nu er vi i gang med at skabe et netværk, der dækker hele landet. Det er fantastisk spændende. Derfor ser vi også gerne, at der kommer deltagere fra andre regioner.

Bulktænkningen udskaleres i stedet for opskaleres

Vi har i den industrielle tænkning altid set opskalering af en produktion som løsningen. Denne traditionelle tænkning dur det ikke i forhold til det parallelle fødevaresystem. Her skal man ikke opskalere – men Udskalere. Altså etablerer flere identiske enheder. Så forbliver forædling og forarbejdning ude i nærheden af der, hvor råvaren bliver produceret, og hvor kompetencerne bliver vedholdt og forfinet

Optimalt set ønsker Jesper Zeihlund, at der kommer et alternativ til den industrielle produktion – Det skal ikke ses som en erstatning men som et supplement til fødevareproduktionen i Danmark. I det nye system er stordrift ikke lig med få store produktionsenheder, men med mange små lokale enheder, der leverer ind.

Forsyningssikkerhed bliver et tema

I den aktuelle krise peger Jesper Zeihlund også på de lokale fødevareproducenter, som en vej til at sikre fødevareforsyningen.

”Lige nu har vi en meget usikker situation omkring energiforsyningen, som påvirker fødevareforsyningen. Vi hører om produktioner, der lukker ned, fordi det ikke kan svare sig at producere med de aktuelle energipriser. Der er vores industrielle ”bulk”-produktion udfordret. Energipriserne er naturligvis de samme, men de lokale fødevaresystemer vil bedre kunne navigere,” siger han.

Vi er udfordret på grund af både energi og tilgængelighed. Når en stor global råvareproducent går ud af ligningen, som f.eks. Ukraine eller Rusland, så rammer det globalt – Vi skal se på den lokale produktion, og så skal vi tage begrebet sæson meget mere alvorligt.

Et parallelt fødevaresystem kræver nye tanker og en mængde nye tiltag. Først er der selve strukturen i værdikæden, dernæst er der uddannelse, forskning, rådgivning og ikke mindst lovgivning. Alt det er emner, vi stille og roligt tygger os igennem i ” Kulinarisk Erhvervsnetværk”, afslutter medstifter og initiativtager til Kulinarisk Erhvervsnetværk Jesper Zeihlund.