NCLF er med på Folkemødet med bogen “Det kulinariske Spor”. Vil du have besøg?

Vi tager som i de foregående år til Folkemødet på Bornholm i juni 2018 og har i år et begrænset oplag af vores nye bog ”Det kulinariske spor for bønder, kokke og købmænd” med til øen.

Som tidligere er vi flyvende fugle derovre og deltager i forskellige arrangementer med temaer som ’lokale fødevarer’, kulinarisk landdistriktsudvikling, nye værdikæder mellem mark og tallerken, oplevelsesøkonomi i fødevareerhvervet og med endnu. Ved de fleste arrangementer repræsenteres NCLF af Jesper Zeihlund. Jesper er også forfatter til bogen “Det kulinariske spor”.

Vi skal nok opdatere jer om, hvor og hvornår vi er at finde på Folkemødet, når vi kommer det lidt nærmere. Der er stadigvæk lidt plads i kalenderen i dagene, så hvis der er nogle, der vil have besøg af os, så kontakt os endelig på jesper@nclf.dk eller på telefon 51 93 53 63.

 

By | 2018-05-08T14:10:18+00:00 februar 20th, 2018|