“Oplevelsesøkonomi”. Et til tider lidt abstrakt begreb, der ikke desto mindre har stor betydning for fødevareerhvervet og de lokale fødevarer.
Søren Wiuffs fermenterede Guerande-gulerødder på billedet er et godt eksempel på oplevelsesøkonomi. Søren Wiuff har formået at skabe sin egen fortælling omkring de særlige gulerødder, der ved første øjekast blot er nogle buttede, orange knolde. Men når NCLF så laver en film om gulerødderne og landmanden bag, hvor Wiuff fortæller mere om den specielle gulerodssort, og man derefter går i køkkenet og fermenterer dem, putter dem på glas og forærer dem til de nysgerrige gæster som en lille gave til filmpremieren…ja, så er man i fuld gang med at skabe “oplevelsesøkonomi”.
I vores fire videoer gør Jon Sundby, der er professor i erhvervsøkonomi på RUC, og NCLF’s direktør Jesper Zeihlund dig klogere på, hvordan man kan vække forbrugernes interesse, brande sit produkt bedst og hvordan man som producent kan styrke sin forretning gennem storytelling og udvikling af oplevelser.
Se med her:
Video 1: Jon Sundby: Vækst gennem oplevelser
Video 2: Jesper Zeihlund: Oplevelses-DNA
Video 3: John Sundby: Storytelling
Video 4: Jesper Zeihlund: Udvikling af oplevelser