Corona-krisen har på meget kort tid har vendt op og ned på alt, hvad vi troede var stabile og forudsigelige samfundsstrukturer.
I Nationalt Center for Lokale Fødevarer (NCLF) oplever vi en større bevidsthed om, at det også pludselig kan gå ud over vores fødevareforsyning, når vores mad hænger sammen i et globaliseret kredsløb, som kan gå i stykker. Derfor er det oplagt at se efter nye løsninger – og her kan vi sagtens lære af fortiden.

Visionære tanker under første verdenskrig
I en tidligere krisesituation, hvor der manglede fødevarer omkring 1. verdenskrig, valgte man at reducere Danmarks dyrehold. Landets kornproduktion brugt direkte som menneskeføde, i stedet for som foder i kødproduktion. På den måde kom man gennem fødevarekrisen uden at sulte.
Mikkel Hindhede (1862 – 1945) var regeringens rådgiver under første verdenskrig. Han var videnskabsmanden der påviste, at næringsstofferne i planterne blev brugt på en ineffektiv måde, hvis man lod dyr, og ikke mennesker, spise kornet direkte: Proteintabet var 85 procent, fedttabet 75 procent og kulhydrattabet 25 procent.
Mikkel Hindhede mente, at det var sundere at spise mindre mængder kød. Kødkvæget blev derfor reduceret med 30 procent, mens svinebestanden blev beskåret med 83 procent. Dengang var svinebestanden en tiendedel af, hvad den er i Danmark i dag, i forhold til befolkningen.

Færre dyr, flere planter
At reducere husdyrholdet og dyrke flere planebaserede fødevarer, som myndighederne i dag anbefaler af både af klimamæssige og sundhedsmæssige årsager, var allerede på dagsordenen dengang. Og der skyder i denne tid flere initiativer op ad jorden i det danske landbrug, som vi kan lade os inspirere af, både hvad angår selvforsyning og bæredygtighed.

Permakultur i Vestjylland og jordbrug i Jyderup
På Vestjyllands Højskole tæt ved Ringkøbing tilbyder man kurser i selvforsyning og permakultur. Der er stor interesse for en anderledes jordbrugsuddannelse end den, vi normalt ser på de etablerede landbrugsskoler, og det er ofte unge mennesker, som ikke selv er opvokset på landet, der søger disse tilbud. Et andet eksempel er linjen ”Det lille jordbrug”, som Jyderup Højskole tilbyder. Den består både af praktik og teori, men er kun tilknyttet mindre landbrug, primært med grønsagsavl og mindre husdyrhold.

Fællesskaber på nettet og landbrug i småskala
Der er også gang i de sociale platforme med Facebookgrupper som f.eks. ”havebrug og selvforsyning” (24.236 medlemmer), ”Selvforsyning i det små” (knap 4000 medlemmer), ”urter & ukrudt”, ”selvforsyning i landsbyen” og ”ny i selvforsyning”.
For nylig har en ny forening også set dagens lys: Regenerativt småskalalandbrug i Danmark. Ifølge deres hjemmeside ønsker foreningen ”at bringe samfundet i samklang med det økosystem, som mennesker og jordbrug er del af. Foreningen søger den drastiske omstilling af dansk landbrug, fra en klima- og miljøbelastning til en økologisk og social gevinst for samfund og natur. Vejen til et sådant landbrug indebærer øgning af biodiversitet i kulturlandskabet, kulstofbinding, mikroliv i jorden og dyr på græs – regenerativt jordbrug.”

Gode tider for gårdbutikker
På landet har gårdbutikkerne og vejsalget oplevet kronede dage under corona-krisen. Der meldes om udsolgt de fleste steder – også fra de producenter, der har været nødt til at omstille deres afsætningskanaler lynhurtigt. F.eks. var Søtoftes Jordbrug tæt på at brænde inde med 22.000 økologiske æg, som ellers skulle have været leveret til københavnske restauranter og cafeer. Men alt lukkede, og de to unge landmænd satte derfor æggene til salg på Facebook som ”drive-in” tilbud. Få timer senere var alle æg solgt.
Andre småskala-fødevareproducenter melder om lignende oplevelser, og rigtig mange er gode til at omtænke afsætningen, så de kan sælge uden direkte kundekontakt.

Trynen i Thy
Retter man blikket mod Thy, finder man det lille økologiske jordbrug ”Trynen i jorden”, og her kan man læse på deres hjemmeside:
“Om undtagelsestilstand og fødevareforsyning… I disse tider hvor vi bliver bedt om at rykke sammen hver for sig, kan man let blive forfalden til at gå og lommefilosofere lidt over, hvordan sådan en ting som fødevareforsyning er blevet indrettet i et moderne samfund som vores. Det er som om, det slet ikke er gået op for danskerne, at vi bor i et land som er  fødevareeksportør. At der produceres i massevis af fødevarer hele vejen rundt om os, og at der ikke er skyggen af chance for, at vi reelt løber tør for basale fødevarer.”
Videre hos ”Trynen i jorden” kan man læse:“Pointen er, at når man lever med en vis grad af selvforsyning og handler lokalt direkte med bonden, så er fødevareforsyning bare en hel anden størrelse, end når man handler fra dag til dag i supermarkedet. Den er langsigtet. Man sår et frø om foråret og høster det om sommeren eller måske først til efteråret. På den måde spiser vi virkelig højkvalitet lokale økologiske varer året rundt til en temmelig lav pris. Det er trygt og godt at vide, at fødevarer det er noget du selv og din nabo laver. For det er den skinbarlige sandhed, når først du kigger dig omkring”.

Og det er jo sandt. Vi kan virkelig lave nogle gode højkvalitetsfødevarer i Danmark. Og vi kan brødføde os selv som nation. Hvis vi ville. Noget tyder på, at det vil folk gerne, både meget lokalt og i lidt større perspektiver, og i Nationalt Center for Lokale Fødevarer bidrager vi også med at fremme nogle af disse initiativer.

Selvforsyning i byerne
Også i byerne opstår trangen til selvforsyning. Tag eksemplet ØsterGro som er en CSA-drevet tagfarm på Østerbro i København. Visionen bag farmen var at skabe en lokal og bæredygtig fødevareproduktion i byen, og derved give storbyens borgere mulighed for at følge et økologisk landbrug på tætteste hold. I 2014 forsynede farmen 16 familier med økologisk grønt fra taget. I dag har ØsterGro 40 medlemsfamilier, der én gang om ugen i løbet af sæsonen bliver forsynet med grøntsager, æg og honning fra taget.

Tomater på taget
Et andet by-eksempel, som nyder stor opbakning, er “TagTomat”, som har til huse på indre Nørrebro. Bag TagTomat står arkitekt og bybonde Mads Boserup Lauritsen, der i 2011 fik den ide at dyrke grøntsager i selvvandende plantekasser på taget af et skraldeskur i sin baggård på Nørrebro. Nu har projektet spredt sig til andre baggårde, grønne lommer, sprækker, fortovshaver og har nu også en håndfuld ansatte.
På hjemmesiden kan man desuden købe alt fra bi-venlige blomsterblandinger til mycelium til svampedyrkning. Man kan også deltage i en bred vifte af kurser og arrangementer om hjemmedyrkning i byen. Der er altså et fællesskab tilknyttet by-dyrkningen.

Fælles om gartneren
På den lidt større klinge finder vi fælleshaverne, der laver store havefællesskaber i hele Danmark. Fælleshaverne A/S er en selvstændig virksomhed, der er vokset ud af Vores Køkkenhave hos Aarstiderne i Krogerup. Fælleshaverne vil skabe rammerne, som gør det let tilgængeligt at dyrke sine egne økologiske grøntsager. Jord, frø og faciliteter stilles til rådighed, og gartnere deler ud af deres viden. Missionen at skabe et fællesskab, hvor deltagerne hjælpes ad med dyrkningen, inspireres af hinanden og deler glæden over variationen af grøntsager, som kan nydes friske i sæsonen når de hentes hjem fra haverne, eller som kan fermenteres og syltes, så de rækker langt ind i vinteren.

Fælleshaver i Hvidovre
I 2020 er der planlagt tre nye fælleshaver. Et af stederne er Avedøre Flyveplads i Hvidovre, som i 2020 skal lægge jord til fælleshaver for ca. 300 borgeres selvforsyning af grønsager. Som borger lejer man 22 kvadratmeter køkkenhave plus fællesarealer for 3150 kr. om året. Rådgivning, frø og vand følger med i prisen. Og så er det ellers bare at dyrke derudaf.
Fra Søren Ejlersen, der er medstifter af Aarstiderne, lyder det: ”Fælleshaverne er et stærkt modtræk til den urbanisering, der flytter mennesket væk fra naturen. Det er en drøm, vi gerne vil dele med alle de danskere, der vil være med – og for den sags skyld også med resten af verden. Og vi starter i Hvidovre,” siger Søren Ejlersen i et interview med Hvidovre Avisen.

Selvforsyning for institutioner
Tanken om selvforsyning kan skaleres til både stort og småt. I den lidt større skala finder vi institutioner og/eller større restaurationer, som ønsker at være selvforsynende. En del højskoler praktiserer denne model, bl.a. har Højskolen Bosei ved Præstø ansat sin egen landmand for at holde skolen selvforsynet med grønt. Samtidig har det længe været en trend hos den gastronomiske elite at have adgang til sine egne grønsager. Da Noma skulle etablere sin nye restaurant i den gamle søminestation på Refshalevej ved Christiania var visionen en selvforsynende urban farm med urte- og køkkenhaver omkring sig på volden, flydende ude i Stadsgraven og oppe på taget. Det kunne dog ikke lade sig gøre af hensyn til fredningen af de gamle volde, men alligevel har Noma etableret sig med en vis grad af selvforsyning på nuværende tidspunkt.

Sindssyg god selvforsyning
Et eksempel i lidt større skala findes på det gamle sindssygehospital ”Anneberg” ved Nykøbing Sjælland. Hospitalet lukkede i 2015, men da det var i drift, blev der dyrket grøntsager og frugt på området, der mættede op til 2000 munde hver dag. Tanken var, at sund mad giver sunde mennesker, og at arbejdet med jorden er med til at fordre en sund mental tilstand. Derfor var en del af behandlingen knyttet til jordbruget for de psykisk syge patienter. Afgrøderne var, så at sige, et biprodukt af den psykiatriske behandling.
I dag præges stedet af private ejere, lejere, andelshavere, institutioner med både børn og voksne, indsatte, virksomheder og turister fra oplandet. For at bevare den kulturhistoriske arv – og gøre stedet endnu mere attraktivt for besøgende og beboere – går Grundejerforeningen på Anneberg nu i gang med at genetablere dele af den gamle frugtplantage, i overensstemmelse med tidligere tiders drift, og i samarbejde med Nationalt Center For lokale Fødevarer, som på den måde er med til at sætte fokus på selvforsyningstankegangen.

CSA: Samarbejde med regulære landbrug
En helt anden løsning til at sikre en lokal fødevareproduktion kunne være Community Supported Agriculture (CSA). I en CSA-ordning betaler borgere landmanden i så-sæsonen mod grøntsags- og/eller kødleverancer i høstsæsonen. Ordningen er udbredt i Japan, USA, Tyskland, Frankrig og er godt på vej i Norge. Ved at sikre landmanden en indkomst tidligt i sæsonen styrkes landmandens økonomi og dermed lokaløkonomien i landdistrikterne, mens borgerne får lokale fødevarer. Det internationale netværk for CSA (URGENCI) anslår, at der er omkring 3.000 CSA-organiserede landbrug og en halv million CSA-kunder i Europa.

CSA-Selvforsyning på Samsø
I Danmark er der ikke ret mange CSA-landbrug. Men der er dog nogle og flere er på vej. Et veletableret ét af slagsen ligger på Samsø: Yduns Have. Det er det første landbrug, der er blevet opkøbt af Fonden Samsø Økojord A/S. Gården blev omlagt til økologi i 1987 og har siden haft en velfungerende produktion af grøntsager på cirka 220 tons om året,  som primært afsættes gennem et lokalt fællesskabsstøttet abonnement, hvor ca. 50 familier har betalt for grøntsagerne på forhånd, og resten af året kan hente frisk grønt en gang om ugen. Bedriften forpagtes ud til unge landmænd på en 5-årig kontrakt. De nuværende landmænd overtog forpagtningen i 2018, og vandt i øvrigt titlen som Årets Økolog 2018 i en konkurrence udskrevet af Netto og Økologisk Landsforening. Yduns Have består af 13 hektarer med grøntsager og frugt samt tilknyttet hytteudlejning. Her er oplevelsesøkonomien altså også i spil.

Byboernes CSA-ordning
Et andet eksempel som også benytter sig af CSA-modellen er FællesGro. Det er en medlemsbaseret fødevareordning, der gør økologisk fødevareproduktion til et fælles anliggende for producenter på landet og aftagere i byen (København). Som bybo bliver du forsynet med friske, økologiske afgrøder i din bydel og er samtidig tæt forbundet med producenten på landet, som du indgår i et fællesskab med. For landmænd giver afsætningsmodellen mulighed for at satse på at dyrke mere alsidigt og eksperimentere med nye afgrøder, da man på forhånd er sikret sin afsætning. Som medlem har man indflydelse på, hvad der produceres og adgang til andre slags afgrøder end dem, man typisk kan finde i supermarkedet.

Selvforsyning i Detroit
Hvis vi kigger mod udlandet kan vi se, at hvis samfundsstrukturer kollapser, så forsvinder fødevareforsyningen. Særligt i de store byer, hvor folk pludselig bliver arbejdsløse og dermed mister deres købekraft, ser man denne tendens.
Det skete i 2013 efter finanskrisen samt en regulær konkurs i bil-byen Detroit, den største millionby i den amerikanske delstat Michigan. Mange indbyggere havde allerede forladt byen grundet manglende arbejdspladser. Nu bor der knap 700.000 i byen, som samtidig er den næst-fattigste i USA Men på grund af industriens sammenbrud er der blevet plads til at udnytte byens areal til at dyrke fødevarer. Urban farming har længe været en del af Detroits gadebillede, og er inden for de seneste år blevet brugt som en måde at håndtere nogle af Detroits udfordringer på. De store supermarkedskæder har lukket samtlige butikker i Detroit og flyttet dem ud til forstaden. Den høje arbejdsløshed og manglende adgang til friske råvarer har fået de tilbageværende beboere til at begynde at dyrke de tomme grunde. Det vurderes, at der er omkring 1.400 dyrkningshaver, hvoraf mange er community gardens. Den nye lovgivning, som tillader fødevareproduktion midt i byzonen i Detroit har betydet, at det i dag er tilladt at dyrke grøntsager med henblik på salg i byzonen, og derved er det gjort muligt for iværksættere at planlægge langsigtede rentable forretninger. Derved har de tilbageblevne borgere samtidig sikret sig en stabil selvforsyning lige uden for døren.


Køkkenhave ”live-cam” midt i Detroit

Fremtidens selvforsyning i DK
De nævnte eksempler er med til at demonstrere, hvordan bæredygtig lokal selvforsyning, oplevelsesøkonomi og forsvarlig brug af jordens ressourcer kan gå hånd i hånd. Set fra Nationalt Center for Lokale Fødevarers perspektiv, er fordelene ved selvforsyning, både for mindre og større lokalsamfund, mange. Og selvom det stadig kan lyde som en fremtidsvision for Danmark, skal vi altså ikke mange år tilbage, før national selvforsyning var en del af vores dagligdag.
Corona-situationen har bevist, at kriser kan opstå hurtigt og uventet. Men historien har også vist os, hvordan vi kan komme gennem kriserne sammen, uden at sulte.

Fotos til denne artikel er taget af Goldmann Visuals, grøntsagerne er fra Geopark Odsherreds Besøgsmark i Fårevejle.