”Måske kunne vi dyrke raps til honning og begynde at holde kyllinger, der kunne spise rapskagerne? Og få nogle humleplanter i bærhaven … fra nogle gamle humlesorter fra Lolland? Dyrke boghvede? Hamp? Plante nogle frugttræer? Kastanjer? Figner? Lede efter de gamle æbletræer på øen?”

Vi befinder os på Vejrø, en bette ø i Smålandsfarvandet, nord for Lolland, hvor man er langt fra det, der sker på den store ø i nærheden, som herfra defineres ”oppe på Sjælland”. Ideerne vælter pludselig ud af Leif Bagge, der ellers ikke umiddelbart er den snakkesalige type, men som har gjort sig mange stille tanker under sit arbejde som gartner i øens drivhuse.

Vejrøs selvforsyning skal blomstre
Vi mødes med Leif Bagge for at omsætte tanker og drømme til virkelighed: Vejrø skal være selvforsynende af egne dyrkede, økologiske råvarer.
Med udgangspunkt i øens spiselige natur skal Nationalt Center for Lokale Fødevarer (NCLF) være med til at få både øen og visionen til at blomstre, vokse og forgrene sig: Det, der dyrkes her, skal Vejrøs gæster i restauranten og på hotellet spise, nyde og opleve, når de besøger øen.

Leif Bagge er gartner på Vejrø

Der er også plads til Bos bier, der fremstiler økologisk honning. Bo er til daglig øens mekaniker

Fra mark til mund
Konceptet kaldes helt enkelt “fra mark til mund”, og opgaven lyder forjættende, hvis man går op i lokale råvarer og elsker at have hænderne helt nede i mulden: NCLF skal hjælpe med at kortlægge, hvad øen allerede rummer af spiselige muligheder, hvad den mangler, og hvad der giver mening at dyrke i fremtiden. Hvad kan trives her, efter forholdene? Kan geder og flere får hjælpe med naturpleje på øen, er det en god idé at holde kvæg, eller skal man måske i stedet slå an på høns?

Det vilde liv på Vejrø
Vejrø er fyldt med vildtvoksende, ufremkommelige brombærkrat, og på øen møder man desuden et væld af vilde harer, larmende fasaner og springende rådyr. Der er også et par håndfulde grise, som går frit på det store areal i skoven, som dog er indhegnet. Krydderurterne boltrer sig i Leif Bagges knap 30 højbede, og øens smukke drivhuse har denne sæson bl.a. budt på Leifs hjemmedyrkede økologiske rødbeder, tomater, bær, flere slags kål, porrer og salat. Og ikke mindst: Store mængder chili med et smukt navn. Dem vender vi tilbage til.

Et lille isoleret samfund
Vejrø er omtrent 2,7 kilometer lang og 700 meter bred, og man kan trave øens cirka 157 hektar igennem på et par timer. Den ligger cirka otte kilometer nordvest fra Fejøs vestkyst og har historisk været et lille isoleret samfund, dog med både mejeri, skole og fyrtårn. Trods den beskedne størrelse, er landskabet overraskende varieret. Man finder både strand og skov, lerjord, sandjord, moset jord og strandeng, grønne traditionelle marker, udtørret ørkenjord og små søer. Og pludselig ender man i bekymrende stille sumpområder, der leder fantasien hen på eksotiske egne, hvor man slet ikke har lyst til at sejle i en udkåret træstamme, mens man forestiller sig de sultne sumpdyr med store tænder som ligger på lur i det grågrøngrumsede vand, ventende på en forbipasserende aftensnack.

Into the wild…

På tur med grøntsags-Google
Nuvel, skribentens fantasi står i skarp kontrast til de jordnære realiteter, som Helene Meden Hansen begejstret hiver fat i, da vi begiver os rundt på øen iklædt praktisk tøj. ”Se…der er både strandarve…og strandkål…vandmynte….strandsennep og strandkarse!” udbryder Helene begejstret.
Hun er NCLF’s landbrugsuddannede, levende ”grøntsags-Google” og kvinden, der ved alt om alt, hvad man kan plukke, dyrke, så og høste. Og hun er så begejstret for øens varierede natur og muligheder som selvforsynende spisekammer, at hun kalder Vejrø ”det danske svar på Madagaskar”.

Helene Meden Hansen fra NCLF og Leif Bagge fra Vejrø dufter og smager sig frem 

Saftig og våd ø
Vi begiver os rundt med NCLF’s direktør Jesper Zeihlund, gartner-Leif og Sarai Randzdorff, som studerer til jordbrugsteknolog, mens alt fra den spiselige natur bliver vurderet, diskuteret, duftet til og smagt.
Vejret på denne oktoberdag er heldigvis mildt, men normalt er der en del vind, og vinteren her på øen er med Leif Bagges ord ofte ”kold, blæsende, saftig og våd.”

Med det lange ben foran: Sarai Randzdorff og Leif Bagge fra Vejrø på vandring med Helene Meden Hansen og Jesper Zeihlund fra NCLF

Ung interesse for den alsidige natur
27-årige Sarai Randzdorff bliver færdiguddannet som jordbrugsteknolog om et par måneder. Hun er opvokset i Nakskov på Lolland, og for hende har naturen altid været et sted, hvor man kan finde ro og samle tankerne. Modsat Leif Bagge går hun ikke så meget op i, om tingene kan spises, hendes interesse ligger mere i biodiversitet og om naturen er alsidig, og om alting trives. Hun er nysgerrig på naturen og elsker at undersøge, hvordan det hele udvikler sig.

Sarai Randzdorff på 27 år er ved at uddanne sig til jordbrugstekniker og elsker Vejrøs natur og ro

Alt puttes i munden
Leif Bagge vil ikke umiddelbart definere sig selv som gartner, for han er oprindelig uddannet elektriker og har bl.a. også arbejdet som landpostbud, lokomotivfører og med avlsgrise, men hans passion, interesse og viden om alt det grønne skinner klart igennem på ø-rundturen, hvor alt bliver undersøgt. ”Jeg går altid og dufter til planter og urter, og tit plejer jeg sgu også at putte det i munden!” erklærer han smilende.
Han har i 30 år dyrket sin egen økologiske køkkenhave hjemme i Søllested, cirka ti kilometer fra Nakskov, og elsker også at lave mad, især med sine selvdyrkede yndlingsgrøntsager: selleri og rødbeder.

Vejrøs særlige chili
Leif og Sarai passer og plejer også de ultra stærke chilier ved navn Carolina Reaper, som er en af drivhusenes vigtigste afgrøder. Skribenten blev umiddelbart så begejstret over at se de store mængder af den lille pangfarvede navnesøster, at hun begejstret dykkede hænderne ned i en fyldt kasse. ”Styrke 14”, stod der, og så fik jeg en venlig opfordring til at skynde mig at vaske hænderne grundigt og ikke røre noget, og i hvert fald slet ikke gnide mine øjne, for den her chili er ikke for sarte sjæle. Den er helvedes stærk, og så er den ejerens favoritspise. Derfor bliver den dyrket i rigelige mængder på Vejrø.

Hej Carolina! Hilsen Carolina

Renoveret resort
Og hvem er øens ejer så? Han hedder Kim Fournais og er finansmand. Siden han købte Vejrø i 2005 har han investeret en hel del i sit projekt; han har bl.a. moderniseret havnen, anlagt en lille lufthavn, bygget et nyt luksushotel, skabt to smukke orangerier og renoveret restaurant Skipperly. Vejrø kaldes et resort, og på denne lille plet skal de besøgende – der kommer i båd eller fly  – gerne finde ro og fred i naturen, med mulighed for overnatning og gastronomi af høj standard.

Nært samarbejde mellem gartner og gastronomi
Kim Fournais ejer desuden Stella Maris restaurant og hotel i Svendborg, derfor er der et nært bånd mellem stederne. Alt, hvad der dyrkes her på øen skal også serveres i restauranterne, både i Svendborg og på Vejrø, så det er ekstra vigtigt at skabe en rød tråd mellem gastronomien og landbruget. Vejrøs gartner og landmand skal være med til at definere, hvad kokken serverer på tallerkenen, og derfor vil der i fremtiden være et tæt samarbejde mellem gartner-Leif og det kulinariske team fra Stella Maris, som består af køkkenchefen Tanja Weber og den gastronomiske chef Anders Granhøj.

Lille ø med stor fortælling
Øen er allerede selvforsynende med strøm, og det er målet, at Vejrø skal blive et unikt grønt foregangssted, et visionært minisamfund for bæredygtighed og økologisk selvforsyning, som kan inspirere andre, både kokke, landmænd og mange andre faggrupper, der arbejder med naturens ressourcer og grøn omstilling. Vejrø er godt på vej, og i NCLF er vi stolte over at kunne bidrage til fremtidens store fødevarefortælling om den lille spiselige ø i Smålandsfarvandet.