Vil du helst spise dig mæt i fødevaresikkerhed eller lokale fødevarer?

“Vi er verdens lykkeligste folk. Hvorfor æder vi så sådan noget lort? Vi blev rige og berømte af industrien. Vi fik velfærd, terrassevarmere og biler. Men samtidig blev vi en nation af kulinariske amøber! Det er fint, at Danmark er kendt for sin fødevaresikkerhed. Men vil du nøjes med at spise dig mæt i fødevaresikkerhed? Nej – og det vil de nok heller ikke ude i verden!” lyder det provokerende fra Jesper Zeihlund fra Nordisk Center for Lokale Fødevarer (NCLF). Han var en af de tre oplægsholdere, der var inviteret med forleden, da en del af fødevarebranchen diskuterede, hvor begrebet “lokale fødevarer” egentlig er på vej hen.

Hvor er de lokale fødevarer på vej hen?

Eftermiddagsseminaret udspringer af det treårige forskningsprojekt ProvenanceDK, der er finansieret af Innovationsfonden, og som har sine rødder på Aarhus Universitet. Samarbejdet mellem universitetet, tre kommuner, producenter og private virksomheder skal kortlægge potentialet for at udvikle fødevarer med regionalt særpræg. Blandt de økonomiske støtter er Meyers Madhus, der bidrog til dagens seminar med lækre smagsprøver, idyllisk anneks, toppede brosten i baggården og deres egen innovationschef Jonas Astrup som ordstyrer. Og han tog udgangspunkt i den gastronomiske revolution, som i de sidste 15 år har ramt Danmark, og som også har gjort forbrugerne mere interesserede i de lokale fødevarer. Men findes der egentlig en definition – og hvor er begrebet “lokale fødevarer” mon på vej hen?

Har vi noget at være stolte af i Danmark?

“Andre egne er stolte af deres fødevarer. Hvad har vi at være stolte af i Danmark? Det er dog fattigt. Sindssygt fattigt! Det er væg-til-væg. Grånistret, når det er værst! Ikke engang med en eneste plet!” lyder det fra Per Grupe, der siden 1982 har drevet det økologiske landbrug Mørdrupgård, og som i 2015 grundlagde det økologiske gårdmølleri Kornbymølle. Han har fra starten haft som mål at udfordre kvalitetsbegrebet. “Når man hører ordene “lokale fødevarer” bliver man lidt mistroisk og tænker, at det nok er nogen, der har noget at sælge. Men i virkeligheden handler det om kvalitet!” udbryder han, og fortsætter: “Men bare fordi det kommer fra, hvor jeg bor, er det ikke en kvalitet i sig selv som produkt. Det skal være et klart alternativ til de industrielle produkter og adskille sig fra dem. Vi kan ikke konkurrere på industriens præmisser og jeg synes heller ikke, vi skal gøre det. Korn kan man købe billigere i Ukraine, så det er dét man gør. Der er ikke nødvendigvis noget galt i det, det giver bare ingen mening for mig og mit mølleri.”


Økologisk landmand Per Grupe, som ejer Mørdrupgård og gårdmølleriet Kornbymølle

Gaven til Moster Oda giver ingen omsætning

Per Grupe fortsætter: “Som lille producent har man ofte en barnlig drøm om at få sin pose på hylden. Men har man prøvet det, ja så har man prøvet det! Små producenter skal bruge sine fordele og sin geografi. Det er ikke let, og det er heller ikke nok, at man selv synes, det er megafedt. Du kan godt køre op til landevejen med din trillebør fyldt med varer, men der er altså rigtig mange kunder, der skal købe det!” lyder det fra den økologiske landmand. Det synspunkt deles af Thomas Roland, som er CSR-chef hos Coop: ”Mange lokale producenter har fokus på deres eget produkt, men ikke på forbrugeren. Det er fint, at man har lavet 2000 glas fermenterede grøntsager, men Coop har altså 1150 butikker! Det lille salg er ikke interessant for Coop, og mange af de lokale varer køber man kun én gang som en gave til Mosters Odas fødselsdag. Det giver hverken omsætning eller tonnage”, forklarer han, og medgiver, at mødet med dagligvarehandlen kan være brutalt for den lille producent.


Udviklingschef i Meyers Madhus, Jonas Astrup, i debat med Thomas Roland, der er Coops CSR-chef

Lokale fødevarer sælger ikke stort

“Vi skal huske, at dét vi snakker om i dag, altså lokale fødevarer og nicheproducenter, ikke ville kunne lade sig gøre, hvis vi ikke også havde den industrielle produktion, for så ville vi ikke have noget at sammenligne med,” lyder det fra Thomas Roland. Han tilføjer: “Coop har altid haft lokale fødevarer på hylderne, fordi forretningerne er ejet af de lokale brugsforeninger. Det har altid eksisteret, men det er først for tre år siden, at indsatsen blev målrettet og det blev muligt at distribuere varerne gennem Coops centrale lager. Det lokale er det, folk husker. Kunderne knytter en værdi til det, men lægger noget andet i varekurven, og derfor udgør de lokale fødevarer stadig meget få procent af Coops omsætning.”

Lokale fødevarer kan også eksporteres

Men i følge Thomas Roland er markedet i fremgang. Især er der stigende interesse for lokalt producerede drikkevarer som f.eks. saft, cider og gin og funktionelle snacks af f.eks. hamp og quinoa, ligesom Coop oplever større efterspørgsel på lokalt kød og æg. “Vi skal blive ved med at eksperimentere, og der er meget innovation, men selvom jeg er optimist og jeg synes, det ville være superfedt, så står der altså ikke 200 uopdagede nicheproducenter i kulissen og venter. Men måske behøver man ikke fokusere på, at det skal være småt og lokalt! Frederiksdal Kirsebærvin er jo er godt eksempel på en lokal virksomhed, der eksporterer til bl.a. Japan og Kina,” lyder det fra Coops CSR-chef.

Forædling er vejen frem

De større ambitioner på de små producenters vegne deles af Jesper Zeihlund fra NCLF: “Alle taler om et dansk paradigmeskift i de seneste år, men der er stadig en del naivitet i forbindelse med de små fødevareproducenter i Danmark. Vi burde gøre mere ud af at forædle vores produkter, og vi skal huske den kommercielle vinkel. Tag nu for eksempel cornichoner – de dér små, rædselsfulde agurkesataner, de spiser til morgenmad i Japan, til tapas i Spanien og på leverpostejen i Danmark. I Sydeuropa tager de hele deres produktion og lægger på glas og tjener penge på det, hvorfor gør vi ikke det?” spørger Jesper Zeihlund retorisk. Han er med i Provenance-projektet som sparringspartner, og tager i dagens oplæg udgangspunkt i sin nye bog “Det kulinariske spor.”


Jesper Zeihlund trækker vejret et øjeblik og lytter til  Jonas Astrups spørgsmål 

Fremtiden ligger i fagligheden

I følge Jesper Zeihlund kan man også opnå konkrete resultater, når landmænd og kokke, producenter og unge i lokalområdet mødes og skaber relationer, som kan være med til at bryde de traditionelle værdikæder: “Hele området med landbrug, mad og fødevarer er et skidesmart erhverv til dem, der er lidt rastløse, og den unge generation har sindssygt meget at bidrage med. I Odsherred har NCLF f.eks. været med til at skabe en fødevarelinje for 10. klasserne. Første år var der tre elever, der havde tilmeldt sig. Næste år kom der 15. Og nu, tre år senere, er vi oppe på 40 elever! Det tegner lyst for fremtidens fødevareerhverv og især for fagligheden. Vi skal i det hele taget huske at inddrage flere forskellige fagligheder, f.eks. også landmændene. For det er fint, at der sidder en masse foodinnovatører, der kan regne, men vi har også brug for praktikere, der kan bakke med en traktor!”

 

By |2018-08-29T11:59:56+00:00august 28th, 2018|